Om Kirke Hyllinge

Kirke Hyllinge er en by på den sjællandske halvø Hornsherred med 2.261 indbyggere (2020), beliggende 21 km sydvest for Frederikssund, 25 km nordvest for Roskilde, 16 km øst for Holbæk og 14 km nord for kommunesædet Kirke Hvalsø. Byen hører til Lejre Kommune og ligger i Region Sjælland.

Kirke Hyllinge hører til Kirke Hyllinge Sogn. Kirke Hyllinge Kirke lå oprindeligt 1 km sydvest for landsbyen, men nu er byen vokset sammen med kirken.

Kirke Hyllinge Skole har 460 elever, fordelt på 0.-9. klassetrin, og 81 ansatte. Skolen har SFO'en Stjerneskuddet for 0.-3. klasse, klubben Pilen for 4. klasse og klubben Sølvpilen for 5.-8. klasse.

Hyllinge Børnehave er normeret til 66 børn i alderen 3-6 år. Børnehuset Ammershøj har ca. 60 børn mellem ½ og 6 år, fordelt på 4 aldersinddelte grupper.

Ældrecentret Ammershøjparken har 5 huse med hver 10 lejligheder på ca. 40 m².

Kirke Hyllinge har 3 supermarkeder, 2 pizzeriaer, lægehus og bibliotek.

Læs evt. mere her: https://da.wikipedia.org/wiki/Kirke_Hyllinge